Menneskets holdning har udviklet sig gennem flere nøgleudviklinger i løbet af historien, hvor at stå på to ben er en af de vigtigste ændringer. Tilbage, da vore fjerne forfædre første gang begyndte at gå oprejst for millioner af år siden, måtte deres kroppe ændre sig ganske betydeligt for at kunne håndtere denne nye måde at bevæge sig på. En af de store tilpasninger var, at rygmarven fik den velkendte S-form, som vi alle har i dag, hvilket hjælper med at holde os i balance, mens vægten fordeles korrekt gennem hele kroppen. Darwin nævnte noget lignende i sin berømte bog "On the Origin of Species" om, hvor sjælden denne slags tilpasning faktisk er i naturen. Vores hofter ændrede sig også under denne proces. Tag for eksempel aber, de har længere bækkenhuler sammenlignet med mennesker, som fik kortere bækkenhuler specifikt på grund af, at det blev så almindeligt blandt vor art at gå på to ben. Ved at se på disse fysiske forskelle kan man se, hvor forskellige vi er blevet fra andre dyr over tid, og det skyldes i høj grad de særlige kropstilpasninger, som har gjort det muligt for os at stå lige og gå effektivt.
Vigtige dele af vores anatomi, herunder de ryggradsvirvel, de små polstringer, der hedder mellemliggende rygsmerter, og forskellige ledbånd arbejder alle sammen for at holde ryggen korrekt justeret. Ryggradsvirvelne udgør i bund og grund det, vi kalder rygraden, og giver os strukturel støtte gennem hele livet. Mellemliggende rygsmerter fungerer lidt som støddæmpere for ryggen, hjælper med at polstre bevægelser og faktisk med at forhindre en række skader, som følge af hverdagsaktiviteter, ifølge forskning fra Massachusetts General Hospital. Ledbåndene forbinder også alt sammen og holder ryggradsvirvelne på deres rette plads, så der både er stabilitet og en vis fleksibilitet, når det er nødvendigt. Ved at fastholde en god holdning hjælper man med at sprede kropsvægten jævnt ud over alle disse forskellige strukturer, hvilket betyder mindre belastning i alt og færre chancer for at komme til skade i fremtiden. Når ryggen er korrekt justeret, gør den ikke kun, at det føles bedre, den kan faktisk forhindre langsigtet problemer som skoliose eller de smertefulde problemer med fremskudte discer, som mange mennesker lider af. Ved at kigge på faktiske billeder eller diagrammer forstås det virkelig bedre, hvordan alle disse dele interagerer for at opretholde en sund rygfunktion.
Den måde, vi kontrollerer vores holdning på, er faktisk ret kompleks og styres af noget, der hedder det centrale nervesystem, eller CNS for kort. Dette system håndterer ting som muskeltonus og de små bevægelser, vi laver uden at tænke over det. Vores krop har en fantastisk evne, der hedder proprioceptio, som fortæller os, hvor vi er i rummet, og som hjælper med at holde os oprejst i løbet af dagen. Ifølge nogle studier fra Journal of Behavior Therapy and Experimental Psychiatry fra marts 2017 skaber denne konstante feedback mellem, hvad vores krop føler, og hvad vores hjerne gør, hele forskellen i at fastholde en god holdning. Når nogen snubler eller bliver skubbet, træder vores muskler automatisk i aktion for at rette op på situationen, før vi overhovedet indser, at det er sket. Muskelhukommelse spiller også en stor rolle her sammen med hurtige reflekser. Derfor virker regelmæssig motion og visse terapiteknikker så godt til at forbedre holdningen over tid. De træner de neurale baner og styrker forbindelserne mellem vores hjerne og muskler.
Personer, der løbende holder en dårlig kropsholdning, udvikler ofte forskellige muskel- og skeletproblemer, som påvirker deres generelle trivsel. Rygsmerter, stive nakker og led, der ikke fungerer helt korrekt, er almindelige klager hos personer med dårlige holdningsvaner. Ifølge nyeste data vil omkring 40 procent af voksne opleve en eller anden form for rygsmerter eller holdningsproblemer i løbet af deres liv. Når denne type problemer ikke behandles over længere tid, kan alvorlige konsekvenser opstå. Vi taler her om ting som vedholdende ryg deformiteter og begrænsede bevægelsesmuligheder i fremtiden. Derfor giver det god mening at tackle holdningsproblemer, så snart de opdages, så de ikke udvikler sig til større problemer senere.
Dårlig holdning påvirker virkelig, hvor godt vores krop ånder og transporterer blod. Når en person holder sig sløvt eller bøjer sig frem, bliver deres diafragma presset mod lungerne, hvilket gør vejrtrækning til et hårdere arbejde, end det burde være. Blodstrømmen bliver også ofte påvirket negativt, hvilket skaber ekstra belastning på hjertet og blodkarrene i hele kroppen. Forskning viser, at personer, som forbedrer deres holdning, oplever markant forbedring af både åndedrætskapacitet og blodcirkulation inden for uger. At rette op på holdningen fjerner trykket fra disse vigtige systemer og forbedrer samtidig den generelle trivsel gennem bedre luftvejsfunktion og hurtigere transport af ilt til de steder, hvor det er nødvendigt. De fleste bemærker, at de føler sig lettere og mere energiske, så snart de begynder at stå mere opret.
Ifølge psykologers observationer har vores fysiske holdning virkelig indflydelse på vores følelser. En undersøgelse udført af Patty Van Cappellen ved Duke viser, at når mennesker indtager åbne og udstrakte poser, har de tendens til at udtrykke følelser som lykke og beundring, hvilket faktisk ændrer, hvordan andre opfatter deres stemning, og endda påvirker deres egen selvbillede. Der synes at være en klar forbindelse mellem, hvordan vi står og sidder, og vores generelle følelsetilstand. Simpelt hen at stå opret eller sidde lige kan løfte en persons humør og forbedre den mentale sundhed generelt. Mange mennesker bemærker denne effekt i deres dagligliv også. Derfor tyer så mange til aktiviteter som yoga og mindfulness-øvelser i dag. Disse praksisser hjælper med at justere kroppen korrekt, mens de samtidig styrker den følelsesmæssige trivsel og skaber fordele for både sind og krop.
Mennesker vender sig ofte mod holdningsrettere og skinner i håb om at rette op på holdningsproblemer og lette smerterne fra dårlige holdningsvaner. Men det, der virker for én person, virker måske ikke for en anden, afhængigt af hvordan de bruges i hverdagen. Nogle undersøgelser viser, at folk får forbedring på kort sigt, mens de bærer dem, men de fleste eksperter er enige om, at varige forbedringer som regel kræver mere end blot at tage en skinner på. Tag Patricia Johnson, der arbejder som fysioterapeut i centrum af Chicago. Hun fortæller sine patienter, at disse apparater virker bedst, når de kombineres med en reel indsats for bedre vaner. Ifølge hendes erfaring bør man se på holdningsrettere som hjælpemidler og ikke som magiske løsninger. For at opnå reel forbedring anbefaler Johnson at inkludere regelmæssige strækningsøvelser samt at justere arbejdspladser hjemme og på kontoret. At få dette til at fungere gør hele forskellen mellem at spilde penge på udstyr og faktisk at se en forbedring over tid.
Mange misforståelser opstår, når man taler om, hvordan holdning påvirker kroniske smerter. Selvfølgelig kan dårlig holdning bestemt føre til ubehag og belastning af kroppen, men det er i de fleste tilfælde kun en del af historien. Forskning viser, at årsagerne til smerter varierer meget fra person til person – nogle gange skyldes det muskelubalance, andre gange kan det være noget, der foregår inden i kroppen, eller endda gamle skader, der kommer til overfladen igen. Tag for eksempel dr. Lydia Orr, som arbejder omfattende med smertepatienter. Hun fortæller sine klienter, at det helt mister det store billede, hvis man gør holdning til skyld for alt. Når man behandler smerter effektivt, skal læger kigge på ergonomi, ja, men også tage højde for helhedsfaktorer i forhold til helbredet. Det betyder, at man skal se på ting som søvnkvalitet, kostvaner, stressniveau sammen med at foretage de nødvendige justeringer af holdningen.
Der findes egentlig ikke en perfekt holdning, der passer til alle, da mennesker kommer i alle former og størrelser og udfører forskellige slags arbejde igennem dagen. Ergonomiske evalueringer hjælper bestemt med at tilpasse, hvad en god holdning betyder for hver enkelt person, men disse vurderinger skal tage højde for, hvordan en person faktisk bevæger sig i løbet af dagen, uanset om det er at spille fodbold i frokostpausen eller at sidde ved et skrivebord hele formiddagen. Dr. Mark Linwood, som forsker i, hvordan vores krop bevæger sig, er kraftigt imod at sætte strenge regler for, hvad der betragtes som korrekt holdning. I stedet foretrækker han, at mennesker finder ud af, hvad der fungerer bedst for dem personligt. Ifølge ham fører det til problemer snarere end løsninger, når man presser for hårdt for at opnå standardiserede holdninger. Når vi opmuntrer folk til at justere deres positioner i henhold til deres egen kropstype og hvad der føles behageligt, viser denne tilgang sig at være mere sikker i almindelighed og stadig hjælper med at forbedre holdningen effektivt over tid.
At få ergonomien rigtig er meget vigtigt, når man skal løse de holdningsproblemer, vi alle står over for i vores arbejdspladser og endda derhjemme. Når man skal opsætte tingene korrekt, bør man først tænke over højden af skrivebord og stol, derefter hvor computerskærmen er placeret, og måske også tilføje en form for rygunderstøttning. Forskning viser, at virksomheder, som faktisk bekymrer sig om at skabe behagelige arbejdspladser, oplever, at medarbejderne nogle gange bliver op til 17 % mere produktive. Det giver god mening, da personerne ikke længere hele tiden distraheres af ømme muskler eller stive nakker. For enhver, der ønsker at oprette en ergonomisk korrekt arbejdsplads, er det en god idé at starte med at tjekke, om skærmen er placeret i øjenhøjde (ikke for højt eller lavt). Stolen skal give god understøttning til det nedre ryg, så rygraden kan bevare sin naturlige form. Og glem ikke fødderne – mange personer drager fordel af at have noget under fødderne, mens de sidder. Ved at foretage disse små justeringer over tid hjælper man virkelig med at reducere kropslig belastning og sørge for, at alle kan holde sig mere oprejst igennem dagen.
At arbejde med kropens stabilitet hjælper med at holde vores holdning under kontrol ved at styrke de muskler, der omgiver ryggen. Øvelser som plank, broer og døde biller rammer virkelig de centrale muskelområder, hvilket fører til bedre rygalignering og mindre belastning af ryggen. Studier viser, at personer med en stærkere krop generelt oplever langt mindre rygsmertter og har sundere rygge. Tag for eksempel dette: forskere i Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy rapporterede, at personer, der udførte regelmæssige træningsøvelser for kroppen, oplevede et fald på cirka 30 % i forekomsten af smerter i den nedre del af ryggen. Når kroppen er stærk, skaber det et solidt grundlag for enhver bevægelse, vi foretager, og hjælper med at fastholde den oprejste og korrekt alignerede holdning, som mange af os har svært ved i løbet af hverdagen.
At forbedre, hvordan vores kroppe fornemmer deres position i rummet, er faktisk en ganske effektiv måde at løse problemer med dårlig holdning. Mennesker forsøger ofte ting som at stå på skæve brædder, tage elastikbånd om leddene eller udføre yogaøvelser, der udfordrer balancen. Disse aktiviteter forbedrer signalerne, som vores muskler sender til hjernen om, hvor vi befinder os. Når en person øver sig på at være opmærksom, mens den bevæger sig gennem hverdagen, begynder vedkommende at opdage dårlige holdningsvaner, før de bliver indarbejdede. Forskning, der er offentliggjort i tidsskrifter som Journal of Applied Physiology, viser, at når mennesker bevidst fokuserer på, hvordan de bevæger sig, og træner deres proprioceptio (kropsfornemmelse) regelmæssigt, forbedres deres holdning typisk over måneder frem for uger. Den egentlige forbedring sker gradvist, når disse korrektioner bliver til anden natur, så folk holder op med at bule i ryggen uden selv at tænke over det længere.
Copyright © 2024 Dongguan Taijie Rehabilitation Equipment Co., Ltd - Privacy policy
